Enhedslisten Favrskov om den nye Handicappolitik 2024-2027

Enhedslisten Favrskov støtter fuldt op om den nye handicappolitik. Et dokument der skitserer vores ambition om at gøre Favrskov til et mere inkluderende samfund. En politik der repræsenterer vores fælles forpligtelse over for borgere med handicap, sikrende at de kan leve fuldt ud, med adgang til uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og selvstændige liv.

Vores politik er ambitiøs og viser en vej fremad, hvor mangfoldighed ses som en styrke, og hvor hvert individ har mulighed for at bidrage til og deltage i vores samfund på lige fod. Dette er et grundlæggende princip, der bør lede os i al vores politiske arbejde.

Men vi må nok se i øjnene, at vores ambitioner kræver passende ressourcer for at blive realiseret. Vi står over for en væsentlig udfordring: en underfinansiering af kommunerne, der risikerer at sætte en stopper for vores gode intentioner. Uden de nødvendige midler kan vi ikke gennemføre denne politik og gøre de nødvendige tiltag for at understøtte vores borgere med handicap. Kan vi ikke forbedre kommunens økonomi, så rejser vi med dette dokument en masse forventninger, som vi ikke kan indfri uden at skære på andre velfærdsområder.

Derfor vil jeg opfordrer byrådet til at tage Handicaprådets bekymring alvorligt og handler selvstændigt. Vi bør stille krav til de kommende forhandlinger om kommunernes økonomisk ramme, der afspejler de ambitioner, som vi er med til at sætte bl.a. med vores handicappolitik. Det er afgørende, at vi sikrer, at vores planer ikke blot forbliver på papiret, men bliver en realitet for alle borgere.

Thake Fogh Cordt
Byrådsmedlem for Enhedslisten Favrskov
Hammelvej 60
8370 Hadsten
Email: [email protected]

Indlæg på byrådsmødet februar 2024