Enhedslisten Favrskov er yderst positive overfor udkastet til en ny sammenhængende klimaplan for Favrskov Kommune. Generelt er vi dog stærkt bekymrede for at den foreliggende klimaplan ikke er ambitiøs nok. Det er vores klare opfattelse at Favrskov har et moralsk ansvar for at handle hurtigt og målrettet, således at Favrskov kan være klimaneutral i 2036. Favrskov er et velstillet og velfungerende samfund der både historisk og aktuelt er ansvarlig for en forholdsvist stor del af udledningen af drivhusgasser. Favrskov bør tage ansvar for den forurening vi selv medvirker til, og hvis vi skal undgå temperaturstigninger med voldsomt negative samfundsomvæltende konsekvenser, så skal vi som lokalsamfund løfte vores del af opgaven inden 2036. 2036 er den frist som Sebastian Mernild, hovedforfatter på IPCCs 6. Rapport, sætter for reduktion af drivhusgasser, hvis vi skal leve op til Paris Aftalens målsætning om maks 1,5 grads stigning i den globale middeltemperatur.
Rammerne for Klimaplan 2050
Enhedslisten Favrskov mener at det særligt i starten vil være tvingende nødvendigt at foretage hyppigere og grundigere revisioner af Klimaplan 2050, for at sikre at vi er på rette vej og for at sikre at vi bruger de mest effektive virkemidler – både ift. reduktion af drivhusgasser men også ift. klimatilpasning.
En for Enhedslisten klar illustration af behovet herfor, er at den nye klimaplan tager sit afsæt i den 8 år gamle IPCC rapport nr. 5 fra 2014, i stedet for den seneste 6. IPCC rapport fra 2021. Den 6. IPCC rapports prognoser og klimamodeller er væsentligt mere velfunderede, men desværre også mere dystre ift. hvor hurtigt klimaforandringerne indtræffer og hvor omfattende ødelæggelser de medfører. Konkret betyder det at Favrskov Kommune bør tage udgangspunkt i scenarie SSP5-8.5 fra 6. rapport, i stedet for den nuværende RPC8.5 prognose fra 2014. Konkret betyder det bl.a. at den mest sandsynlige temperaturstigning ligger 1 grad højere end prognosen fra 2014.
Det er afgørende at Favrskov får en klimaplan der afspejler den nyeste viden om vores klima, så byrådet har det bedst mulige grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. I første runde betyder det at prognosegrundlaget skal opdateres jf. 6. IPCC rapport – men generelt betyder det at både opfølgning og revision af Klimaplan 2050, bør have en hyppigere frekvens. Konkret at Klimaplan 2050 revideres en ekstra gang allerede i 2024 og at vi generelt arbejder mod årlige klima- og energiregnskaber.
Tilsvarende understreges behovet for en hyppigere opfølgning af den generelle grønne omstilling i det omgivende samfund. Det er ikke kun Favrskov Kommune der har en klimaplan, alle de andre kommuner såvel som regeringen er også i gang. Hvis Favrskov Kommune skal handle realistisk og effektivt igennem hele planperioden, er det afgørende løbende at forholde sig til de andre kommuners erfaringer med konkrete klimaindsatser, ny lovgivning fra regeringen, såvel som ny teknologi og ny viden. Lad os derfor indledningsvis få lagt en ekstra revision af klimaplanen ind i 2024, i stedet for at vente 4 år til 2026. Udviklingen på klimaområdet sker i et højere tempo, end den almindelige kommunale plancyklus.
Indarbejdelse af et risikoscenarie
Enhedslisten Favrskov ser det tilsvarende nødvendigt, at indarbejde et risikoscenarie der afspejler situationen, hvor forventede ændringer i opgørelsesmetoden af reduktionsbehovet implementeres. Som eksempel, er det aktuelt en kendt sag, at afbrænding af biomasse ikke er klimaneutralt. Af politiske årsager er dette i skrivende stund endnu ikke ajourført i de internationale retningslinjer for opgørelse af klimabelastning. Eftersom afbrænding af biomasse er en hjørnesten i Favrskovs varmeforsyning, vil en ændring af opgørelsesmetoden have en markant betydning for Favrskovs strategi for at nå de lokale klimamål. At indarbejde et risikoscenarie, baseret på kendte og forventede ændringer i rammevilkårene for den lokale klimaindsats, vil kunne bidrage til at byrådet ikke prioriterer indsatser der forventes at skifte fra “grøn” til “sort” for højt. Et risikoscenarie vil altså kunne skabe større sikkerhed for at der iværksættes tilstrækkelige initiativer til at nå lokale klimamål – så Favrskov ikke pludseligt skal gennemføre drastiske og omkostningstunge klimaindsatser grundet ændringer i rammevilkår.
Indsatskatalog 2022 – 2050
2. Restpotentiale i fjernvarmeområder, Hammel
Enhedslisten Favrskov ser det som en forudsætning for udvidelsen af området der forsynes af Hammel Fjernvarme A.m.b.a., at Favrskov Kommune intensiverer dialogen med Hammel Fjernvarme om målrettet overgang til ikke-fossile brændsler. Seneste grønne regnskab for værket viser at der stadig er meget langt igen før værket er klimaneutralt. En grøn omstilling af værket må være en forudsætning for at realisere en co2 reduktion.
3. Udfasning af individuelle oliefyr
Generelt er der en formulering i indsatskataloget, der beskriver træpiller som co2 neutral energikilde. Den formulering skal tages ud! Det stærkt tvivlsomt om træpiller er co2 neutrale, men særligt når der er tale om individuelle energianlæg vil træpillernes herkomst være tvivlsom. Det vil være en fejl entydigt at beskrive biomasse som et co2 neutralt alternativ, bare fordi den internationale standardmetode til opgørelse af co2 udledninger ikke medregner afbrænding af biomasse. Det vil være tilstrækkeligt at pege på at man kan overgå til fx varmepumper, der er ikke behov for at nævne træpiller som et klimarigtigt alternativ.
9. Produktion af Biogas
Enhedslisten Favrskov anerkender at der i den aktuelle situation, med sikkerhedstruslen fra Rusland, på den korte bane er et meget stort behov for at øge produktionen af biogas. Det er dog afgørende, at Favrskov Kommune, i dialogen med biogasanlæggene og andre relevante aktører, i tråd med den nationale lovgivning, fokuserer skarpt på at det skal være reelle affaldsprodukter der anvendes i biogasproduktionen, og at det afgassede organiske materiale tilbageføres til landbrugsarealerne. Det er afgørende at produktionen af biogas ikke sker på bekostning af kulstofkredsløbet, således at det organiske kulstof i landbrugsarealerne omdannes til atmosfærisk kulstof (CO2) og derved øger klimakrisen.
På den længere bane er det afgørende at være bevidste om, at mængden af husdyrgødning vil falde i takt med at vi skal overgå til mere plantebaserede fødevarer. Investeringer i biogasanlæg skal altså være balancerede ift. forventningerne til en aftagende konventionel animalsk landbrugsproduktion.
Det vil være hensigtsmæssigt hvis de lokale biogasanlæg kan aftage det organiske husholdningsaffald når vi skal til at sortere i flere fraktioner fra ult. 2023. Tilsvarende vil det også være hensigtsmæssigt hvis de lokale biogasanlæg kan aftage biomasse fra vejkanter, randzoner og naturområder, hvor vi af biodiversitetshensyn gerne vil have reduceret næringsindholdet i jorden. Det ville være ønskeligt at kommunen aktivt hjælper forsyningen, biogasanlæggene og lodsejerne til at få udnyttet hhv. organisk husholdningsaffald og fx afklippet græs.
Transport
Pendler afstand
Er det korrekt opgjort, når der på s. 46 i Klimaplan 2050 angives at 61 pct. af de beskæftigede borgere pendler ud af kommunen på arbejdet, at den gennemsnitlige pendlerafstand i Favrskov så er 4,7 km. De 4,7 km virker usandsynligt lavt – især når tallet omfatter en stigning på 2 km siden 2013 (er det fx kun den fradragsberettigede afstand, altså udover de ca. 12 km til- og fra arbejdspladsen der medregnes?).
Plug-in hybridbiler
Som det også fremgår af indsatskataloget, må plug-in hybridbiler ikke betegnes som grønne og de skal derfor tages ud af opgørelsen over andel grønne biler på s. 47 i Klimaplan 2050. Det er vigtigt en entydig og sammenhængende beskrivelse af grønne løsninger.
Tilsvarende under indsatskatalogets punkt 16, Elbiler. De 250 plug-in hybridbiler bør ikke nævnes som en del af den grønne løsning i afsnittet ”Effekt”.
Cykelstier
Kommunale(interne) cykelstier nævnes ikke! Det mener Enhedslisten Favrskov er en væsentlig mangel i indsatskataloget. Etableringen af cykelstier mellem kommunens hovedbyer (realisering af den eksisterende prioriteringsliste) vil have et væsentligt reduktionspotentiale fordi sikkerheden omkring brug af cykel, elcykel og el-ladcykel er en forudsætning for nye transportvaner.
Lokalbusser/Skolebusser
Tilsvarende mangler klimaplanen et afsnit vedr. Favrskovs lokalbusser.
Hvad er reduktionspotentialet ved omstilling til emissionsfri lokal/skolebusser?
Hvad vil det koste at udskifte busserne til fx el-busser?
Hvad er den forventede restlevetid på busserne, hvornår vil de alligevel skulle udskiftes?
Landbrug og arealanvendelse
Skovrejsning (24 & 25)
Enhedslisten Favrskov ser tilgangen til skovrejsning i indsatskataloget som for ensidig/begrænset ift. at undersøge nye veje til skovrejsning. Favrskov Kommune bør, som en ”handling”, afsøge andre veje til at forøge det samlede skovareal i Favrskov Kommune, samt afsøge muligheden for at reducere ”høsten” af etableret/udvokset skov indtil Favrskov er tæt på sit co2 reduktionsmål (medmindre træet skal bruges med klimaformål, fx som klimavenligt byggemateriale).
Altså muligheden for at understøtte andre former for frivillig skovrejsning på både offentlige og private arealer, fx etablering af mikroskove i randzoner, successiv/naturlig skovudvikling på større arealer, let adgang for private donation til skovrejsning. Samt fravigelse af krav om fredskovspligt.
26. Vådområder
Eftersom etablering af vådområder er langstrakte projekter, ser Enhedslisten Favrskov det som afgørende, at Favrskov Kommune ikke venter til 2030 med at igangsætte nye projekter. Igangsættelse af en del af de 1.400 HA der ellers udsættes til efter 2030 bør rykkes frem og prioriteres i perioden 2025-2030. Særligt dialogen med lodsejer kan tage lang tid, hvorfor det er ekstra vigtigt ikke at udsætte opstarten af nye projekter.
27. Klimaoptimeret foder til malkekvæg
Enhedslisten Favrskov finder reduktionspotentialet ved tilførsel af andre fedtstoffer til kvæget tvivlsomt, eftersom man har tilladt fx brugen af palmeolie som tilsætningsstof. Ved ikke at stille skrappere krav til hvad der kan tilsættes foderet, flyttes forureningen / klimabelastningen bare fra vores lokale landbrug til et andet geografisk område. Vi bør i stede have en dialog om en reduktion af den animalske produktion og en omlægning til fx regenerative produktionsformer (hvor bl.a. jordens indhold af organisk kulstof forøges, hvorved landbrugsarealet kan fungere som et co2 depot).
29. Landbrugets klimaværktøj
Kan samarbejdet med SEGES udvides således at klimaværktøjet bliver tilgængeligt for mindre landbrugsbedrifter via fx en fælles abonnementsordning?
Favrskov kommune som Koncern
32./34. Elbiler & grøn indkøbspolitik
En væsentligt del af den kommunale transport er transport af borgere med særlige behov, Enhedslisten Favrskov mener derfor at dette bør være et selvstændigt punkt i indsatskataloget. Her er antageligt tale om tilkøb af transportydelser hos private leverandører. Her bør vi relativt hurtigt kunne stille krav om emissionsfri transport som en del af fremtidigt udbudsmateriale, eftersom merudgiften ved fx brug af el-taxier må antages ikke at være markant højere, end vurderet ved driften af kommunale elbiler.
33. Gadebelysning i Favrskov
Hvor lang tid vil en ”naturlig udskiftning” af de gamle armaturer tage, og hvad vil klimaomkostningen være ved at foretage en langsommere udskiftning der følger gadebelysningens restlevetid? Det er vel ikke nødvendigvis klimavenligt at smide fungerende armaturer ud, for at erstatte dem med LED-armaturer, når man indregner produktion af armatur?
36. Kødfri dag i offentlige kantiner og institutioner
At have en kødfri dag er kommunikativt enkelt, men kan virke provokerende for mange, det er måske mere hensigtsmæssigt at fokusere på ”klimavenlig mad”? Altså fødevare med et lavt klimaaftryk og årstidens frugt og grønt, så fx kylling ikke bare erstattes med mere co2 krævende grøntsager fx avokado? Således at der etableres en samlet baseline for forbruget i kantiner og institutioner, og ikke ”kun” en baseline for kødforbruget. Måske man kunne hente erfaringer fra DJH, der har nedsat kødforbruget i deres kantine markant de seneste år.
Tværgående indsatser
39. længere levetid
Andre kommuner som Hjørring og Skanderborg har etableret indsatser under deres forsyningsområde/genbrugsstationer hvor borgerne har mulighed for at forære produkter til reparation og videresalg. Som en del af Favrskovs klimastrategi, bør dette undersøges mere indgående med henblik på at etablere en bæredygtig lokal forretningsmodel, der er mere robust end repair-caféens nuværende form.
42. Bæredygtigt byggeri
Indenfor en relativt kort tidshorisont forventes Favrskov Kommune at igangsætte flere større byggerier af bl.a. ældrecentre, skoler og daginstitutioner. Enhedslisten Favrskov ser det derfor som afgørende, at der ved denne type af kommunale byggerier stilles bæredygtighedskrav og gennemføres godkendt certificering ved anlæg til over 10 mio. kr. De beskrevne initiativer er en god start, men der bør tilføjes et afsnit, der beskriver hvordan Favrskov Kommune vil sikre at nye kommunale anlæg bygges bæredygtigt. Udover bæredygtighed i egne anlæg, er det jo vigtigt at fungere som inspiration for borgere og virksomheder – også på dette område. Et skarpt fokus på bæredygtigt byggeri vil også kunne åbne for løsninger, der arbejder med at bruge natur/udearealer på en anden måde end i dag, og derfor også være mindre økonomisk omkostningstunge end en klassisk institution.
I både 2021 og 2022 er der lavet aftaler med entreprenører om byggeudstillinger i nye boligområder. Enhedslisten Favrskov så gerne, at kommunen afgrænser sådanne aftaler til kun at omfatte bæredygtigt byggeri.
Klimatilpasning
52. Klimatilpasning – ny klimatilpasningsplan
Enhedslisten Favrskov ser det som afgørende, at en ny klimatilpasningsplan forholder sig til komplekse negative sammenhænge mellem klimarisici og strukturelle valg i den overordnede kommunale planlægning.
Det kunne fx være sammenhængen mellem risiko for klimahændelser og arealanvendelse og strategisk varmeplan. Fortsættes en konventionel produktionen af biomasse til forbrænding i Favrskovs fjernvarmeanlæg, så reduceres landbrugsarealets robusthed overfor klimahændelser. Ved en vedvarende reduktion af organisk materiale i landbrugsjorden, kan arealet ikke optage så meget vand som det plejer. Arealet bliver derfor mere sårbart over for tørke (lavere udbytte) og afledning af nedbør til vandløb forøges (med forhøjet risiko for oversvømmelser og skader på infrastruktur til følge). Organisk materiale der fjernes og forbrændes i Favrskov Forsyning og øger mængden af co2 i luften. I stedet for at tilbageføre organisk materiale til markerne, anvendes kunstgødning(uorganisk), der i dag primært produceres ved et højt forbrug af fossile brændsler.
Enhedslisten Favrskov mener det er vigtigt at Favrskov Kommune i arbejdet med klima og klimasikring, forholder sig til sådanne komplekse sammenhænge, således at byrådet ikke uvidende prioriterer indsatser der reelt modvirker målsætningen i Klimaplan 2050.
8. august 2022