Sundhed og psykiatri

Sundhed er ikke for de rige – det er for alle.

For Enhedslisten er det centralt, at alle har lige muligheder for et sundt liv. Derfor er forebyggelse og opbygning af et menneskevenligt liv i fokus for os (se de andre punkter). Lighed i sundhed er en nødvendig forudsætning for dette.

Menneskelig kontakt og fællesskab holder os sundere længere, derfor ser vi positivt på at kommunen arbejder aktivt for at dere etableres flere bofællesskaber i kommunen.

Kommunen skal styrke den sundhedsfremmende livsstil igennem ryge-, kost- og alkoholpolitikker som bl.a. skal indeholde tilbud om sunde måltider, kostvejledning, madlavning, motion og bevægelse på skoler, børne- og ældreinstitutioner og på arbejdspladser. Skolerne skal selvfølgelig også udforme politik om mobning, og der skal være resurser til at følge op på den.

Blandt familier med særligt belastende forhold skal der være individrettede tilbud via Børn- og familie og PPR. Der skal derfor fortsat være fokus på at udvikle inklusionen i folkeskole og daginstitutioner.

Ligesom evalueringerne af sagsbehandlingstider, lærdommen fra udviklingsforløb og monitoreringen af Ankestyrelsesafgørelser skal fortsætte. Enhedslisten går også ind for at styrke Borgerrådgivningen, så de i højere grad kan hjælpe familier, der oplever sig misforstået og forkert sagsbehandlet, ved at følge deres sager helt til dørs.

Personlig vejledning og støtte samt medinddragelse skal generelt være et tilbud til særligt udsatte (f.eks. personer med mange sygdomme og uden netværk) – særligt i forbindelse med de store overgange (barn til ung, ung til voksen).

Psykologhjælpen til unge skal genetableres og Favrskov skal være en handicapvenlig kommune med færre borgerklager.

ENHEDSLISTEN FAVRSKOV OM PSYKIATRI