1. maj tale – Enhedslisten Favrskov

Velkommen her til gården, velkommen til fejringen af arbejdernes internationale kampdag.

Arbejderbevægelsen og Danmark er generelt nået langt siden det første krav om en 8 timers arbejdsdag og ofte bliver jeg spurgt, om vi ikke har nået målet?

– Har vi mere at kæmpe for her i landet, når det gælder arbejdsmiljø, ligestilling og demokrati?

– Er 1. maj ikke bare en undskyldning for at drikke en øl i godt selskab?

Til det er svaret klart og entydigt: Nej!

Vores samfund og vores kamp for frihed, lighed og international solidaritet ændrer sig og skifter form, men vi er langt fra målet …

De sejre arbejderbevægelsen har opnået, de skandinaviske velfærdssamfund, er en afgørende påmindelse om vores styrke – en påmindelse om, hvad vi som folk kan opnå, når vi står sammen.
Og vi har brug for styrke for at forme en bedre fremtid!

Aldrig før har det været så nemt og komfortabelt at glemme vores fælles kamp for en bedre fremtid, trods uddannelse og adgang til information har det aldrig været så nemt at blive vildledt og misledt

Her til lands fylder religionen ikke længere som “folkets opium”, i stedet er vi tilbage ved Romernes “Brød og teater”, forskellen er blot, at vi kun skal dreje blikket hen mod skærmen for at kunne følge teateret i døgndrift.

Vores opmærksomhed og behov optages af det overfladiske. Hverdagens trængsler og kampen for en bedre fremtid glemmes eller fordrejes.

Kampen er langt fra overstået, og kamppladsens udformning vil fortsat ændrer sig.

Hæver vi blikket, så ser vi at fremtidsudsigterne for næste generation er dårligere end de, vi selv blev givet!

Hvilken retning er det, vi ønsker at vores samfund bevæger sig i?

Med socialdemokraterne i spidsen, har centrum-højre regeringen prioriteret Ét klart samfundsmål, nemlig: Økonomisk vækst.

Alt andet end materiel vækst er sekundært!

Der er enighed, fra socialdemokratiet og ud til det yderste højre, om:

At vi kun kan forbedre børn og unges trivsel, hvis vi har økonomisk vækst.

At vi kun kan forbedre sygehusvæsen og psykiatrien, hvis vi har økonomisk vækst.

De er enige om, at økonomisk vækst er forudsætningen for at handle i klimakrisen, lige som de er enige med hinanden om, at massiv militær oprustning er nødvendig for at sikre vores måde at leve på.

Står det til regeringen, må vi altså kun forbedre vores samfund, hvis det ikke forstyrrer den økonomiske vækst.

Men hvad er økonomisk vækst? – Det konkrete vækstmål for samfundet er, at vi skal blive dobbelt så rige i løbet af 40 år, som vi er i dag.

Vi skal altså kunne forbruge dobbelt så meget, som vi kan i dag.

Overvej det lige – vi skal kunne forbruge dobbelt så meget som i dag! … Jeg kan godt komme i tanke om mange, hvor det vil være helt i orden at have det dobbelte i denne luksusfremtid – i min verden vil det først og fremmest være de mange, der i dag har for lidt.

Men hvem mener regeringen skal have mulighed for at forbruge dobbelt så meget?

Når regeringen forringer pensionsvilkårene, afskaffer en fridag, forkorter uddannelserne, og fastfryser de offentlige udgifter – alt sammen eksempler på tiltag, der skal sikre økonomisk vækst – hvem er det så regeringen vil give mulighed for at fordoble sit forbrug? Når vi betaler med frihed, fritid, og uddannelse, og afstår kvalitet i ældreplejen, skruer ned for kvalitet i dagtilbud og folkeskole – hvem er det regeringen vil giver mulighed for at forbruge dobbelt så meget? Regeringen vil ofre en klimasikker fremtid for de næste generationer, for at sikre økonomisk vækst nu – men vækst for hvem?

Energikrisen viste helt tydeligt, hvordan tæppet kunne trækkes væk under hverdagen for rigtig mange familier og for små erhvervsdrivende. Og imens økonomisk sårbare familier og små virksomheder blev presset til det yderste, hentede de danske energiproducenter 20 mia. hjem i overskud bare i 2022. I en tid hvor den socialdemokratiske regering afviste at tilbageføre dette ekstraordinært store overskud som inflationshjælp til de hårdest ramte.

Tværtimod blev ydelserne til de mest sårbare familier beskåret.

Energiproducenterne fik lov til at beholde gevinsten ved at skrue op for deres priser, mens regeringen afskaffede en fridag for at finde 3 mia. til skattelettelser.

For trods pæne resultater ved overenskomsten, så er reallønnen stadig faldende på grund af prisstigninger.

Overførselsindkomsterne udhules og tilbagetrækningsordningerne forringes.

Det er ikke tilfældigt!

Hvis vi har et dårligt socialt sikkerhedsnet, så tvinges lønmodtagerne til at arbejde i flere timer, og lønmodtagerne tvinges til at acceptere en lavere løn.

Når forskellen mellem løn og dagpenge stiger, så bliver fagforeningerne mindre relevante, fordi lønmodtagerne kun kan opnå økonomisk tryghed ved at tegne private forsikringer.

Selvom det længe har været umoderne at tale om klassesamfund, så lever de gammelkendte forskelle i bedste velgående – og den sociale arv låser næste generations muligheder.

Vi har de velkendte uligheder, der påvirker dine og dine børns muligheder fx:

Forskel i uddannelse

Forskel mellem land og by

Forskel mellem lønmodtager og ejer af produktionsmidler

Noget, der er under forandring, er din tilknytning til arbejdsmarkedet – mister du muligheden for at arbejde, så falder du i dag mod samfundets bund, og du trækker dine børn med dig. Der har altid været nogen “der gik i hundene”, men tempoet i samfundet skrues stadigt op – vi skal arbejde længere, forbruge mere, og være mindst lige så lykkelige som alle de andre på de sociale medier – presset har bragt samfundet i en trivselskrise. Uanset hvor i samfundet du er, uanset hvilken klasse du tilhører – så er der en markant større risiko for at du eller dine børn løber inde i en trivselskrise, der kan kaste dig, og dine børn, mod samfundets bund.

Det er en trivselskrise, der næres af regeringens jagt på økonomisk vækst – en trivselskrise, der næres, når arbejdsforhold og velfærdsordninger forringes.

Hæver vi blikket, så ser vi den socialdemokratiske top og nationalisterne så splittelse og ufred blandt lønmodtagerne, vi ser dem øge uligheden mellem de nyankomne og dem, der har boet længe i Danmark.

De få nyankomne mennesker fra andre lande skal leve efter et andet regelsæt end os.

Senest vil regeringen have indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 37-timers nyttejob, der er så elendige, at kvinderne afstår offentlig forsørgelse. Hver gang de laver nye regler for nye danskere, så fortæller regeringen, at aparte regler laves for de fremmedes egen skyld, de skal gennem tvang og begrænsninger lære de rigtige danske værdier.

Lokalt ser vi, hvordan mennesker, flygtet fra Ukraine, gives dårligere løn og ansættelsesvilkår end os andre, der er født her i landet.

Vi tænker måske slavetiden, som noget der skete i gamle dage, en anden tid som det så populært hedder, men ser vi globalt, har der aldrig før levet så mange mennesker under slavelignende forhold, som der gør i dag. Når de menneskeskabte klimakatastrofer sætter folkevandringer i gang – som det sker netop nu på Afrikas horn, hvor klimatørken gør lande ubeboelige og fortrænger menneskene derfra i enorme antal – så gives de ikke et valg i kampen for overlevelse. Danmark er med til at henvise dem til liv under slavelignende forhold – i ringeagtede illegale tilværelser – imens regeringen med sin forurenende vækstpolitik både er med til at fordrive dem fra deres hjemlande, og udstiller dem som en indre fjende, der undergraver vores velfærdssamfund.

Vi har en socialdemokratisk ledet regering, der afviser at handle i folkets interesse, fordi regeringen frygter for den økonomiske vækst, frygter for, at de, der allerede har rigeligt, ikke kan få mere hurtigt nok.

Et grumt paradoks, som jeg ikke kan lade være med at pege på her, er det såkaldte grønne nationalregnskab. De økonomer, som regeringen plejer at bruge, fik til opgave at indregne forbruget af naturressourcer i det almindelige nationalregnskab, som beskriver den økonomiske vækst i Danmark. Når de indregner vores forbrug af naturressourcer, forurening, klimaaftryk, tab af biodiversitet, så har Danmark en årligt økonomisk tilbagegang på 8 pct. Vi har ikke vækst, vi har tilbagegang! I praksis betyder det, at Danmark hvert år opbygger en gæld til fremtidige generationer svarende til svimlende 200 mia. om året – altså en regning til fremtidige generationer, der vokser med 200 mia. kr. om året – for at sikre økonomisk vækst for de få, der er velhavende i dag.

Hvorfor skal vi her på denne festdag, på arbejdernes internationale kampdag, stirre alle disse katastrofer i øjnene???

Det skal vi, fordi vi sammen besidder styrken til at standse katastrofen!

At få dig til at tvivle på, at vi sammen kan forme en bedre fremtid, er den største sejr som centrum-højre regeringen kan opnå!

Kan de reaktionære kræfter få dig til at opgive på forhånd, eller kan de få dig koblet til skærmen, hvor du glemmer hverdagens trængsler, så vinder de.

Kan de med alternative fakta, eller Lars Løkkes tip top plusord, fordreje din opfattelse af virkeligheden, så fastholder de magten.

At fejre dagen i dag er afgørende!

At mødes 1. maj over en øl, eller et glas saft, er afgørende for at samle kræfter.

1. maj er håbets dag – dagen hvor vi i fællesskab kan se tilbage og vide, at vi som folk har styrken til at forme fremtiden – når vi står sammen!