Nyt byggeri med fællesskab: Det er ikke nok at lægge husene række på række og fjerne hækkene

Hvad betyder “fællesskab”? Og hvordan fremmer man fællesskabet?

Når man som jeg bor i bofællesskab, er det spændende at læse i tillægget om “Byer i udvikling” (Århus Stiftstidende 16. marts 2021). Her optræder ordet “fællesskab” nærmest på hver anden side. Kommunerne konkurrerer om at have mest fællesskab; der er en artikel og en annonce for et seniorbofællesskab, og der er flere sider om Nye med indbygget fællesskab.

Når man læser boligannoncerne, er det tydeligt, at fællesskaber er ved at være moderne. Det er slut med at gemme sig bag høje hække, nu skal vi åbne os op imod vores naboer. Nogle steder bygges der endda også fælleshus. Og det er alt sammen fint.

Men ser man på de tegninger af de nye bebyggelsers grundplan, bliver man overrasket. For hvad gør man for at fremme fællesskabet? Ikke ret meget andet end at klemme husene lidt sammen og fjerne hækkene. Husene er blevet mindre, men de ligger helt, som de plejer, på række med hver deres carport og terrasse. I heldigste fald er der et hjørne med en lille legeplads eller endda et regnvandsbassin i et hjørne af byggeriet. I værste fald er området i midten af byggeriet udlagt til p-plads.

Naturligvis er der forskel på mennesker, og der er forskel på, hvor meget fællesskab vi ønsker os. Nogle er tilfredse med at kunne drikke kaffe med deres naboer, andre vil gerne kunne spise sammen med alle naboerne. Nogle vil også godt kunne passe have eller høns med deres naboer. Men hvis man vil smykke sit byggeri med ordet “fællesskab”, er der i hvert fald tre ting, der skal være på plads.

Det første er let tilgængelige fælles terrasser. De er gennem hele sommerhalvåret helt centrale (og uforpligtende) mødepladser.

Det andet er centralt beliggende legepladser. Det er også relevant i seniorbofællesskaber, seniorer får nemlig børnebørn.

Det tredje er, at man visuelt skal have oplevelsen af at bo i et fællesskab. Man skal kunne se sine naboer (og deres børn) og ikke se ind i en flok parkerede biler.

Disse tre ting er ganske billige og nemme at få i stand. Det kan klares med lidt kreativitet. Det er straks sværere med de faciliteter, der kræver plads og koster penge – som f.eks. et fælleshus. Men et fælleshus giver gode muligheder for fælles samvær hele året rundt. Og det må gerne være så stort, at hele fællesskabet kan spise der. Det forudsætter også et stort køkken, der gør det nemt og hurtigt at lave mad til mange.

Men det koster, og vil man nøjes med mindre, må et et eller to gæsteværelser med toilet og bad samt et fælles vaskeri betragtes som et must. Også det koster, men til gengæld kan man gøre de enkelte huse mindre og spare penge på den måde. Det samme gælder også et eller flere aktivitetsrum. Og et rum til mindre fester osv. Og fremover bliver der måske også brug for et fælles hjemmekontor.

Under alle omstændigheder opstår et fællesskab ikke nødvendigvis af sig selv. Heller ikke selvom man skriver “fællesskab” i salgsmaterialet. Fællesskabet skal tænkes ind allerede i de første skitser.

                   

Peder Meyhoff
tidl. byrådsmedlem for Enhedslisten
Kandidat til KV 21
8320 Hinnerup

  1. marts 2021