Ved valget for godt 3 uger siden lovede Dansk Folkeparti at de kommunale udgifter kan stige med 0,8 % årligt frem til 2020.
Socialdemokraterne var lidt mere tilbageholdende; de lovede kun en stigning på 0,6 %. De formulerede det selv på denne måde i deres valgfolder En god økonomi kommer ikke af sig selv: “… der er også behov for tryghed om vores velfærd. Derfor vil Socialdemokraterne føre en økonomisk politik i årene frem til 2025, der sikrer en gennemsnitlig offentligt forbrugsvækst på mindst 0,6 pct. årligt. Det gør det muligt år for år at udvikle vores velfærd de næste ti år.”
Venstre gik som bekendt ikke ind for at øge de kommunale udgifter, men talte derimod om nulvækst i det offentlige. Nu har den nye Venstre-regering imidlertid tvunget kommunerne til at acceptere en aftale der indebærer at kommunerne sammenlagt skal spare næsten 10 mia. kr i løbet af de kommende tre år. Det er jo ikke nulvækst, men minusvækst.
Ganske vist vil en del af pengene blive ført tilbage til kommunerne, men det er regeringen der kommer til at diktere hvordan det sker. Og under alle omstændigheder ligger det fast at kommunerne samlet skal reducere driften med 0,5 mia. og anlæg med 0,9 mia. i 2016. Det kan ikke gøres uden nedskæringer for børn, ældre og handicappede. Der bliver også færre nye cykelstier, og vejenes standard vil falde.
Man kunne nu have forventet at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ville stemme nej til Venstres minusvækst. Men nej. Da det kom til stykket, løb de fra deres løfter og stemte ja til diktatet – og sikrede dermed Venstre flertal i Folketinget. Begge partier viste at de hellere vil have deres lille del af magten end holde deres valgprogram. Det er den slags der skaber politikerlede og vælgerflugt.
Peder Meyhoff
Byrådsmedlem for EL i Favrskov
12. juli 2015