Giv de unge en ægte stemme

Enhedslisten Favrskov ønsker, at kommunen opretter et ungdomsråd med et særligt budget.

Favrskov er en ung kommune. Vi er den næstyngste kommune i Region Midtjylland efter Skanderborg med 24% af vores indbyggere på 17 år eller yngre. (Kilde: https://www.noegletal.dk/)

Organiseret i de 4 hovedbyer (Ulstrup, Hammel, Hadsten og Hinnerup) – med de omkringliggende skoler og børn inviteret til at deltage – skal ungdomsrådet bestå af børn fra 8. klasse og opefter.

En talsmand fra hvert råd bør hvert år inviteres til at fremlægge deres ønsker, synspunkter og projekter for byrådet.

Dette bør naturligvis være på frivillig basis og give alle børn mulighed for at deltage, uanset deres nuværende popularitet.

Hvis eleverne kan give et godt indblik i, hvad der kunne gøre deres liv bedre, mere sikkert eller sjovere, kan det også give et godt fingerpeg om deres bekymringer og tanker om vores samfund og fremtid.

Et årligt dedikeret budget til at finansiere nogle af deres projekter ville være med til at gøre ungdomsrådet til mere end en demokratisk sandkasse. Det ville vise vores tillid og hensyn til vores børn.  Medlemmer af byrådet bør også deltage i nogle af møderne for at give de involverede teenagere indsigt og hjælpe dem med at opbygge et projekt, der kan gennemføres.

Vi ville ikke starte fra bunden. Mange byer i Danmark og Europa har udviklet sådanne projekter. I Favrskov selv bør vi bruge erfaringerne fra Ungdomsskolen Favrskov og senest Rønbækskolens initiativ, hvor eleverne arbejdede med forslag, bør vi bruge til at lære af deres erfaringer.

Clément Blain
Lærkevej 10, 8870 Laurbjerg
Byrådskandidat for Enhedslisten