Indkøb og mad

Grønt, klimarigtigt og økologisk indkøb.

Når  kommunen køber varer, skal CO2-belastningen regnes ind som et kriterium ved udbud. Det vil kunne øge indkøbet af lokalt producerede varer. 

Livscyklusbetragtninger skal tages med i alle kommunens forvaltninger – omkostningerne ift. varenes forventede levetid, såvel som miljø- og klimaaftryk. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at købe bedre kvalitet, end det billigste produkt. Produkterne skal i videst muligt omfang kunne repareres.

Der skal derfor også oprettes et kommunalt reparationsværksted.

Flere tilbud om vegetarmad i de kommunale kantiner og madordninger – med vægt på lokalt producerede fødevarer. 

Alle offentlige institutioner i Favrskov Kommune skal kunne tilbyde et vegansk/vegetarisk alternativ i kantiner og madordninger.

Al kørsel for kommunen skal så vidt muligt være emissionsfri.

Kommunens indkøbspolitik skal skærpes, bl.a. for at undgå at kommunen køber varer der er produceret på de besatte områder Vestbredden og Vestsahara, eller. Og i skattelylande. I 2020 lykkedes det Enhedslisten at få Byrådet med på at skrive under på Charter for Skattelyfri Kommuner. Enhedslisten vil blive ved med at arbejde for, at charteret efterleves. 

Vi ønsker også at kommunen bruger kædeansvar, og ser frem til at Socialdemokratiets løfter om dette indfries.