Selvfølgelig kommer letbanen. Spørgsmålet er hvornår?

I den sidste tid har der været stor debat om letbanen. Skal den forlænges til Hinnerup, eller skal vi nøjes med nogle busbaner? Der er her to ting, der nok er ret oplagte.

Det ene er at Favrskov er afhængige af statslig medfinansiering. Det er naturligvis udelukket at Favrskov kan finansiere en forlængelse af letbanen, heller ikke selvom Regionen Midt også bidrager. Så uden statspenge, ingen letbane.

Det andet er letbanen under alle omstændigheder nok vil komme på et tidspunkt. I takt med at befolkningstallet i Søften-Foldby-Hinnerup stiger, og i takt med at der kommer stadig flere biler på indfaldsvejen til Århus, vil selv en forbedret busløsning vise sig at blive utilstrækkelig.

Busser – hvad enten det er såkaldte BRT-busser eller trolleybusser – har én fordel, prisen. Det er naturligvis billigere at lave en trafikløsning uden skinner end med skinner. Men busserne kan dog vise sig at blive dyrere i drift fordi vognene oftere skal skiftes ud, og fordi der er behov for flere chauffører.

Omvendt har letbanen tre klare fordele. Det ene er netop skinnerne. Skinner giver en mere behagelig kørsel, med mindre risiko for køresyge (der er faktisk mange der ikke kan læse i en bus uden at blive køresyg). Det andet er at letbanen er en permanent løsning. Når skinnerne er lagt, bliver de normalt liggende. Det giver sikkerhed for både beboere, virksomheder og grundejere i området. I modsætning hertil bliver busruterne ofte lagt om. Det tredje er at det er lettere for handicappede og cyklister at bruge letbanen. Nok kan man lave forhøjede perroner til busserne, men pladsen i busserne er stadig trang ift. til kørestole, barnevogne og cykler.

I disse corona-tider kan man tilføje en fjerde fordel: Fordi der er mere plads i letbanevognene, er det lettere at holde afstand til andre passagerer.

Når jeg skriver at det kun er et spørgsmål om tid før letbanen kommer, er jeg dog nødt til at nuancere. Det hænger nemlig sammen med hvordan Århus vil takle de stadigt flere biler på indfaldsvejene. De kan gøre som Bergen, Oslo, Göteborg og mange andre norske og svenske byer og effektivt begrænse biltrafikken med afgifter, eller de kan gøre som de plejer, blot at udvide vejene og bygge flere p-huse.

Og så er jeg nødt til at tilføje, at selvom letbanen er langt mere stabil end sit rygte, så er der plads til forbedringer. Det er bestemt irriterende når letbanen bliver aflyst pga. rimtåge, men man glemmer ofte at der er problemer med al infrastruktur. Ulykker kan give lange bilkøer, broer kan blive lukket i storm, sne og isslag kan også give gener. Ja, også busser kan gå i stykker eller køre i grøften.

Selv her i januar hvor vejret drillede, var letbanens rettidighed høj. Den lå på 98,8 % på den indre strækning, på 98,3 på Odderbanen, og på 94,8 på Grenåbanen. Til sammenligning var den såkaldte kundepunktlighed 94,3 på den københavnske S-bane. Det vil sige at letbanens passagerer altså oplever at letbanen er mere præcis end S-toget. Og det er vel ikke så ringe.

Til sidst: Det er sandsynligt at fremtidens letbaner kommer til at køre på batterier, og at vi derfor slipper for køreledninger og master.

Peder Meyhoff
tidl. byrådsmedlem for Enhedslisten
8320 Hinnerup

  1. februar 2021