EL-Favrskov har valgt lokal kandidat til Folketingsvalget i 2019

Enhedslisten i Favrskov har valgt Peder Meyhoff som lokal folketingskandidat ved valget i 2019. Peder er 69 år og pensionist med lidt freelancebeskæftigelse. Han sad i Favrskov byråd for Enhedslisten 2014-17. Inden da har han været medlem af Århus Amtsråd 1994-2006. Peder er kontaktperson for Enhedslisten i Favrskov.

Læserbrev:Bevaring bør handle om bymiljø – ikke kun om ‘perler’

Som det fremgår af artiklen om Favrskovs kommuneplan, er der netop blevet vedtaget en særlig plan for Hinnerup midtby. I den forbindelse har jeg som medlem af Favrskovs Teknik- og Miljøudvalg været rundt at se på bygninger i det område, hvor letbanen skal føres ind. Her ligger mange af Hinnerups ældste huse, men det var kun få, der havde ‘bevaringsværdi’, fortalte den ledsagende embedsmand. Hér var der sat nye vinduer ind, dér var taget skiftet ud, hér var der bygget til, eller huset var malet.