Når der lægges budget, skal man altid overveje, hvad man kunne have købt i stedet. Det gjorde vi for kun 4 måneder siden i Favrskov, hvor flertallet, trods det markante behov, åbenbart ikke kunne finde plads til vital infrastruktur for vores børn, unge, og fremtidens klima. Skolernes faglokaler, energirenoveringer, indeklimaforbedringer, og ikke mindst cykelstierne, der er afgørende for at skabe en grønnere og mere bæredygtig kommune, blev nedprioriteret eller helt fjernet fra budgettet.
Byrådsflertallet skærer i forebyggelse for at finansiere anlægsprojekter
Mon byrådsflertallet synes det er vigtigere med en pletfri kørebane og blankpudsede fortove, når de vil spare for ca. 15 mio. kr. på vores kernevelfærd, for at opretholde et voldsomt højt anlægsbudget?