Nylige undersøgelser og rapporter fra Sundhedsdatastyrelsen og Menon Economics viste, at der i 2023 døde 30 mennesker af underernæring i Danmark. Alle var 60+ år gamle, 20 af dem var 85+ år gamle. Det anslås, at underernæring er et problem for 203.000 borgere i Danmark (3 % af befolkningen), hvoraf 77.000 bor på plejehjem eller i hjemmeplejen.
Der er ofte fokus på kvaliteten af den mad, man får. Men det er måske ikke den eneste forklaring.
At opleve demens og underernæring med mine nærmeste
Jeg oplevede det på den hårde måde, ikke i Danmark, men i Frankrig, i min familie, da min mor viste tegn på demens måneder efter en blodprop og den intense, COVID-relaterede, isolation.
Mens hun kunne opretholde illusionen om normalitet i korte interaktioner, var der én ting, hun ikke kunne lade som om: sit fysiske helbred. Hun glemte ofte at spise og mistede i det hele taget lysten og evnen til at lave mad.Da vi indså, at hun havde brug for øjeblikkelig hjælp, besluttede vi at bestille tilpassede retter for at hjælpe hende med at blive i sit hjem med et godt helbred så længe som muligt.
Det så ud til at fungere godt. I et kort stykke tid. Hun blev hurtigt dårlig igen, og så opdagede vi, at hun ikke spiste den mad, der blev leveret.
Ikke at det var dårligt, selv om hun nogle gange ikke kunne lide en sauce eller en kombination af grøntsager. Det blev bare glemt i dagevis på bordet eller i køleskabet. Eller smidt ud, når det næsten ikke var spist.
Hun kunne ikke spise alene. Hun kunne ikke være alene længere. I hvert fald ikke ved måltiderne. Den eneste løsning, vi fandt, var at flytte hende i al hast til en institution.
Det er en let institution, men beboerne inviteres til at spise sammen, hvis de vil. Resultaterne var øjeblikkelige på hendes fysiske helbred. Først da hun kom et sted, hvor måltiderne blev spist i fællesskab, blev hendes helbred stabiliseret.
Jeg er ikke i tvivl om, at uden denne radikale ændring i hendes liv ville hendes underernæring være kommet ud af kontrol og have haft fatale konsekvenser.
Det kan vi gøre i Favrskov
I Favrskov Kommune har vi boligområder for ældre, hvor mange bor alene. Det er her, vi kan gøre en forskel. Vi bør skabe flere muligheder for, at ældre kan spise sammen i nærmiljøet, enten på lokale mødesteder eller gennem fællesspisningstilbud. Vi ved, at fællesskab ikke kun fremmer appetitten, men også mental sundhed og livskvalitet.
Derfor vil jeg foreslå, at Favrskov Kommune ikke kun fokuserer på velsmagende, varierede måltider, men også arbejder mere målrettet med at fremme fællesskab omkring måltider. At fremme socialt samvær og fællesskab omkring måltiderne i ældreboligerne kan være nøglen til at holde vores ældre fysisk og mentalt sunde længere.
Dette vigtige arbejde kan udføres i ældreboligerne med hjælp fra ekstra personale eller ved at støtte lokale initiativer, som i Hadsten Hallen.
Det kan være gennem flere spiseordninger, måltidsfællesskaber i ældreboliger eller samarbejde med frivillige organisationer, der kan arrangere fællesspisning. Vi har muligheden for at gøre en reel forskel for vores ældre medborgere – og vi bør gribe den.
Clément Blain
