Endnu en butik lukker, tilsyneladende med en god økonomi, uden at finde en køber. Ikke fordi der ikke var nogen køber, men fordi banken nægtede at låne pengene.
Det er historien i Din Avis – Favrskov den 30. januar om Hammels guldsmedebutik.
Det samme sker andre steder i Favrskov og i Østjylland. Min Købmand i Laurbjerg, som også er til salg, men som er økonomisk sund, står også over for købere, som ikke kan købe, fordi bankerne nægter at låne. Men vi kunne også nævne lignende problemer for potentielle købere af Center Kiosken i Hammel, eller i Trustrup eller Allingåbro (Norddjurs Kommune).
Og hvis man læser lokalpressen i Nordjylland, på Lolland eller læser den nylige fagbog »Det de kalder udkant kalder vi hjem«, vil man gøre den samme iagttagelse: Butikker, der ellers er sunde, kan ikke sælges, når deres ejer vil eller skal gå på pension. Ikke fordi folk ikke er interesserede i at købe og gøre en indsats. Ikke fordi landet ikke er attraktivt. Men fordi bankerne nægter at tage »risikoen«. Risikoen for at finansiere velfungerende butikker.
Bankerne vil ikke låne penge, fordi de ikke er sikre på, at deres kunder kan sælge igen. Fordi de ikke låner penge ud.
Og det skaber selvfølgelig en ond cirkel: Bankerne vil ikke låne penge, fordi de ikke er sikre på, at deres kunder kan sælge igen. Fordi de ikke låner penge ud.
Det er fint at de lokale banker ofte er gode til at sponsorere lokale arrangementer, foreninger, her og der, men det er ikke nok. Vi har brug for, at de opfylder deres funktion: at finansiere lokale projekter. Ellers vil der ikke være lokale begivenheder at sponsorere og få deres logoer på, da vil vi have døde byer og landsbyer.
I det samfund, vi lever i, er bankerne desværre en uundgåelig hjørnesten. Intet kan ske uden deres medvirken. Men det er et ansvar, de synes at løbe mere og mere fra.
Fordi vi mener, at den konstante stræben efter profitmaksimering har alvorlige konsekvenser for vores miljø og vores samfund, har Enhedslisten i nogle år arbejdet på at skabe en offentlig bank (som La Poste i Frankrig, Sparkassen-Finanzgruppe i Tyskland …) for at sikre en overkommelig banktjeneste, tættere på kundernes grundlæggende behov. Ikke i stedet for andre banker, men som en tilføjelse til banklandskabet.
Der kan findes andre løsninger, f.eks. kommunale banker eller regionale fonde, der er beregnet til at støtte små lokale forretningsinitiativer på landet. Det kan finansieres, f.eks. af skatter på indkøbscentre, som dræber butikker og handelslivet i byernes centrum og i små landsbyer.
Men desværre er vi der ikke endnu.
Bankerne har et socialt ansvar og en rolle at spille i forhold til at holde vores små lokalsamfund aktive. De er nødt til at gøre det bedre.
Clément Blain
